Fiske-blog

Fiske-blog

Del med dine fiskevenner

Hvad som helst

Elsesminde - Fyns Laksefisk

MedlemsinfoOprettet af Niels Møller Hansen 09 nov, 2014 21:35

Lørdag d. 8.nov. var Osfs vandplejegruppe inviteret til Odense for at deltage i et vandplejekursus på Fyns Laksefisk - en afdeling af Elsesmindes produktionshøjskole. Ud over selve gruppen deltog Anders kone - Lotte samt junior Jesper.

Vi skulle være på Elsesminde kl. 8.45. Så der samling ved klubhuset kl. 7. Lige bortset fra Karl Erik og Sinnet, der havde lovet at samle mig op i Ballerup kl. 6.30. For at støde til de andre på Fyn.

Alle vel ankommet, blev vi modtaget af biolog Linda, der først fortalte os om hvordan Fyns Laksefisk arbejdede med at hjælpe den fynske havørredbestand. Herefter blev vi vist rundt på hele anlægget, hvor vi så de mange kar med havørreder. Lige fra befrugtede æg der var klar til klækning, moderfisk der var klar til strygning og til yngel i mange stadier der var klar til udsætning.

Fiskemester Søren med en underskøn farvet havørred fanget i Liver Å.

Efter rundvisningen skulle vi ud til Liver Å for at se på elfiskning af moderfisk. I smukke naturomgivelser var vi tilskuere til mange flotte havørreder der skulle hjem til Fynsk Fisk for at give deres bidrag til næste års udsætninger. Herefter kørte vi tilbage til Fyns Fisk, hvor de medbragte madpakker blev sat til livs. Uheldigvis kom Å-folkene hjem netop da vi satte os til bords. Det betød at biolog Linda måtte udskyde sin frokost; da hun fik travlt med at fordele de elfiskede havørreder i flere forskellige kar. Det er meget vigtigt at der er nøje styr over fordelingen af fisk.

Efter frokost skulle vi ud til et mindre tilløb til Odense Å, hvor frivillige kræfter havde gjort et stort arbejde med at skabe optimale forhold for de vandrende havørreder. Grundet min begrænsende mobilitet måtte jeg blive ved bilerne; mens de andre travede ud over markerne. Men Karl Erik fik overdraget camcorderen, der sammen med Sinnets fotos gav mig fornøjelsen på film og fotos.

Inden vi kørte fra Elsesminde,var Jan og Anders biler blevet udstyret med 2 vandtanke indeholdende ialt 950 ½-års fisk, til udsætning i et par af vores mindre vandløb i Odsherred.

Til sidst var tiden ved at løbe fra os.Men det lykkedes i aftenens skumring for Jan, Kalle, Anders og Karl Erik at sætte de mange ørreder ud deres nye verden, hvor de forhåbentlig vil klare sig godt. På det tidspunkt var jeg kommet hjem til Ballerup, rigtig godt brugt - men på den gode måde. Sjældent har jeg sovet så godt som sidste nat.


Tak til alle jer der deltog, tak til folkene på Fyns Fisk, tak for hjælpsomhed med at få mig fragtet rundt, og have tålmodighed med mig. Det var en dejlig oplevelse.

Sinnet har taget billederne der er brugt i indlægget.

nimh



  • Kommentarer(0)