Fiske-blog

Fiske-blog

Del med dine fiskevenner

Hvad som helst

Vågmær

FangstrapporterOprettet af Karl Erik Mikkelsen 13 nov, 2014 10:03

Hej

Jeg var tirsdag d. 11/11 14 ude at fiske på nordkysten v. Rørvig, her så jeg hvad jeg først troede var et stykke plastic der lå et stykke ude i vandet.

Det viste sig dog at være en død fisk, jeg fik den på land og tog et billede og lod den ligge.

Jeg havde en mistanke om, at det kunne være en sildekonge. Da jeg kom hjem googlede jeg den og mente stadig det var en sildekonge. Jeg sendte noget tekst og et billede til Jørgen Stoltz (Silva Danica), som sendte det videre til Keld Hauge NVpro, stadig var der usikkerhed.

Keld Hauge sendte det videre til Peter Rask Møller Zoologisk Institut, han siger at det er en vågmær, som er i familie med sildekonge.

Jeg og Jytte var senere derude, her var mågerne i gang med at dele byttet, så de sidste billeder er ikke så gode. Jeg kom tilfældigvis forbi dagen efter, her var alt væk.

Mvh. Karl Erik.



  • Kommentarer(1)//blog.o-s-f.dk/#post328

Anneberg sørende

MedlemsinfoOprettet af Karl Erik Mikkelsen 03 okt, 2014 13:18
Vi havde en rigtig god dag ved Anneberg sørende, hvor der i forvejen er gjort et stort
arbejde med udlægning af skjulesten.
Nu skulle eleverne fra Nr. Asmindrup friskole have hænderne op af lommen for at forbedre forholdene for den forhåbentlige kommende ørredbestand.
Der blev slæbt og kastet mange sten, men stadig med mulighed for at arbejde videre en anden dag, når de har udetime i skoven. Det er rigtig hyggeligt at se de unge mennesker og måske tilfører dem lidt viden om årets gang i et vandløb.
Der kom også en journalist fra Norvestnyt, hun har skrevet en fin artikel om tiltaget(se Norvestnyt 01. Oktober).
Senere kom Sinnet og Jan fra udvalget, ligeledes kom en repræsentant fra Nordeafonden og overrakte formanden en chek på 6000 kr. til projektet, en rigtig god dag for Anneberg sørende, hvor vi også har fået 1000 kr. fra Hotel Højby sø hotel, naturvejleder Jørge Stolz Silva Danica, og tilsagn om samme beløb fra Rørvig Centret A/S.
Det er Sinnet der har taget billederne.
Mvh. Karl Erik.

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post317

Naturens hus

MedlemsinfoOprettet af Karl Erik Mikkelsen 19 maj, 2014 15:44

NATURENS HUS
Marked for friluftliv og naturoplevelser 2014.
Lørdag d. 28. juni 2014 kl. 10.00-20.00 på Anneberg vandrehjem i Odsherred.
Kom til året s marked for friluftsliv og naturoplevelser i regi af "NATURENS HUS".
NATURENS HUS er et samarbejde imellem en lang række kendte grønne
naturforeninger/organisationer og naturvejledning i Holbæk og Odsherred kommune. Målet er samarbejde om
- viden om den lokale natur
- fælles lokale foreningsaktiviteter
- naturvejledning
- øget fokus på det at opleve og færdes i naturen.
Lørdag d. 28. juni bliver en sand oplevelsesrejse igennem dette samarbejde. Alle de deltagende foreninger vil selvfølgelig være til stede og vil stå ved "fortællingsboder" for at man kan få svar på sine spørgsmål og høre om de enkeltes
arbejde og aktiviteter.
Der vil dagen igennem blive tilbudt ture og arrangementer som NATURENS HUS står for. Der vil blive i alt 8 ture/arrangementer i løbet af dagen, som indeholder alt lige fra forskellige former for fiskeri, gydebanke etablering, vandreture, bier og honning, fugle, " Naturens ambulance", svævebane, jægeraktiviteter om "grejbank".
Der vil selvfølgelig også være en messe som består af de virksomheder der sælger udstyr m. m. til alle de frilufts-og naturoplevelser man ønsker og hvor man kan købe redskaberne.
NVPRO som varetager naturvejledning på naturskolerne i Holbæk og Odsherred er tovholder på dette projekt, så skolens elever deltager selvfølgelig også på dagen med alle de aktiviteter der skal til for at holde sådan en dag.
NVPROs køkkenlinje vil rejse en naturrestaurant som kan bespise gæsterne hele dagen og det hele slutter af med, at man klokken 19.00 serverer en 3 retters naturmiddag som man kan forhåndstilmelde sig til.
Se også NVPROs grejbank som er noget helt nyt.
GÅ IKKE GLIP AF DENNE UNIKKE MULIGHED.

Jeg har hen over vinteren deltaget i planlægning og cafeaftener med alle de involverede korps og foreninger, det har været aldeles spændende.
Mød op så vi kan få en god dag. Karl Erik.

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post297

Kysttur 1/11. 2009.

MedlemsinfoOprettet af Karl Erik Mikkelsen 02 nov, 2009 14:00

Det er synd at ikke nogle flere i foreningen tager med på Niels Møllers kystture, nu har vi for andet år i træk haft nogle gode oplevelser. Sidste år på Ordrup næs og i år ved Knarbos klint.

Vi var igen kun fire mand, vejret var fint til fiskeri og vigtigt var at fiskene også var der, Jan fik en, Finn fik en, jeg fik tre og turlederen var så ubeskeden at fange fire og samtidigt turens største på 50 cm. Yderligere blev en hjemtaget. Men resten går nu derude og bliver større og med aftale om at vi ses igen til næste år. Vi håber at både fiskene og vi får nogle flere venner med, der er jo rigelig plads.

Tak for godt selskab til Jan,Finn,Niels. Karl Erik Mikkelsen.

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post35