Fiske-blog

Fiske-blog

Del med dine fiskevenner

Hvad som helst

Generalforsamling 2015

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 09 feb, 2015 22:40
Kære medlem

Tiden nærmer sig for den årlige generalforsamling, som finder sted fredag den 27. februar i klubhuset i Asnæs.

Årets regnskab er lagt på den nye hjemmeside ny.o-s-f.dk, hvor du finder det under Aktiviteter; Generalforsamling; Regnskab2014.

Dagsorden ifølge vedtægter.

Husk at tilmelde dig middagen, som starter allerede kl 18.00.

Vel mødt

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post332

Gratis foredrag med Henrik Mortensen

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 09 feb, 2015 22:30
Kære medlem

Pro Outdoor inviterer til foredrag med Henrik Mortensen:

Tirsdag d. 12/3-2015 kl: 18:30

Henrik har i 2014 startet sit eget mærke Salmologic. I forbindelse med at vi er blevet ”Coastal Partners” har vi inviteret ham op for at fortælle lidt omkring hans ideer og viden inden for fluefiskeriets forunderlige verden.

Henrik har livslang erfaring med kasteteknik og undervisning i fiskestrategi og laksefiskeri. Indtil nu har han landet mere end 4000 laks på flue - et udtryk for at hans erfaring og tilgang til fluefiskeriet for alvor virker i praksis.

Foredraget kommer til at omhandle hans historie og liv i fluefiske- branchen, hvordan det startede for ham og en del om hvordan udstyr blive produceret, selvfølgelig krydret med gode historier og billeder.

Arrangementet er Gratis og foregår på:

Hotel Sidesporet - Ahlgade 1B - 4300 Holbæk

Billetterne til foredraget skal afhentes i butikken:

Pro Outdoor -Ahlgade 11, 4300 Holbæk.



  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post331

Odsherreds 2. Ørreddag

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 09 okt, 2014 20:34
Kære Medlem

Traditionen tro afholdes Odsherreds 2. Ørreddag nu på søndag, den første søndag i efterårsferien.

Ønsker du at deltage - og det kan kun anbefales - så kik over på www.o-s-f.dk og find de nødvendige oplysninger om tilmelding.

Vejret tegner ganske fint. Overvejende tørt og let vind fra syd og sydvest. Det plejer at give fisk og måske en præmie. Ellers kan man efter indvejningen nyde en velfortjent varm pølse i selskab med de øvrige fremmødte.

Knæk & Bræk







  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post318

Efterårstorsk

FangstrapporterOprettet af Erik Nybro Olsen 29 sep, 2014 20:49
I søndags drog jeg på en lille formiddagstur til Veddinge Strand. Lørdagens kraftige vind var taget af, og den kom lige fra sydvest. Ønskevejr. Der gik da heller ikke mere end et kvarter, så sad den første ørred på krogen. Højst 25 cm lang, så ud kom den igen.

Det gav optimisme og koncentrationen steg. Der gik da heller ikke lang tid, så var der bid igen. De første små ryk gav indtryk af endnu en lille ørred. Men pludselig begyndte der at komme træk i linen efterfulgt af flere små udløb. Den er helt sikkert over målet, tænkte jeg, men ingen desperat plasken i vandoverfladen, som ellers er typisk for en havørred. Den huggede langt ude, og det blev en spændende fight med op og nedjustering af bremsen. Da den kom tæt nok til at kunne skimtes i vandet, var næste indtryk en farvet ørred. Tidligt ganske vist, meeen. Så afsløredes endelige fiskens sande identitet. En torsk. En af de mest sjældne fisk - i hvert fald for mig - på denne lokalitet. Sidst jeg fange torsk i den størrelse, på strækningen mellem Høve og Ordup Næs, kan dateres til starten af 80'erne.


Den var på 1,32 kg renset. Flot fisk, og den kom selvfølgelig med hjem.

Når man i gamle dage fangede torsk var det sjældent, at det kun blev til én, men sådan forblev det i søndags. Der blev dog fange én havørred mere, denne gang lidt større, 33-35 cm. En frisk lille pjosker, der gav lidt fight.

Alt i alt en dejlig fiskeoplevelse, som ikke kun hjembragte en god fangst, men også en fornyet optimisme om, at der nu igen kan fanges både torsk og havørred på de gamle fiskepladser i Sejerøbugten.

Knæk & Bræk






  • Kommentarer(1)//blog.o-s-f.dk/#post316

Restaurering af Annebjerg Sørende

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 12 sep, 2014 18:37

Udlægning af skjulesten i Annebjerg Sørende.

Lørdag den 6/9 udlagde 6 medlemmer af Odsherreds Sportsfiskerforening 24 m3 skjulesten i Annebjerg Sørende (AS). Stenene var i forvejen placeret i små bunker langs vandløbet af ”den lokale” entreprenør.

De største sten var af selvsamme entreprenør langt ud i vandløbet under vores kyndige vejledning. Vandløbet skiftede efter denne udlægning fuldstændig karakter fra at være et lidt kedeligt, mudret skovvandløb, til at fremstå med sten og stryg på en ca. 500 m lang strækning.

Der blev i samme omgang klargjort til to nye gydebanker med kant, sikring og indsnævring. Der vil senere blive indsendt en ansøgning til kommunen om etablering af disse. Det sker i ”etape 2” af restaureringen af AS.

Vi efterlod ca. 4 m3 skjulesten som elever fra Nr. Asmindrup friskole vil få mulighed for at smide i vandløbet.

En repræsentant fra Odsherred Sportsfiskerforening har været oppe på skolen og holde foredrag for 7/8 klassen om hvorfor det er vigtigt at restaurere i AS. Der blev desuden vist filmen fra DTU Aqua ”Ørredens gydeområder- vandløbets stryg skaber liv”. Dette samarbejde håber vi, kan udbygges i samarbejde med friskolen til fremadrettet også at omhandle bestandsanalyse samt optælling af gydebanker.

Udlægningen af skjulesten er financieret via Fisketegnsmidlerne og af lokale erhvervsdrivende, som har sponseret udlægningen med maskiner.

En stor tak skal lyde til: Hotel Højbysø, Rørvig centeret samt Silver Danica v/ Jørgen Stoltze, som alle har gjort selve projektet muligt via deres økonomiske støtte.

Endvidere også en tak til Lodsejeren - Skov- og Naturstyrelsen v/ Palle Graubæk - for at indgå i et frugtbart samarbejde omkring projektet.

I Annebjerg Sørende er der indtil nu etableret 4 gydebanker (December 2013) samt udsat havørred smolt og yngel i foråret 2014. Der er desuden blevet renset op i udløbet, så det er blevet meget mere markant. Disse tiltag gør – forventer vi - at der allerede fra dette efterår, vil ske en opgang af gydemodne havørreder.

Potentialet for AS er vurderet til at være 78 gydemodne havørreder pr. år. Det glæder vi os til at følge de næste par år. Vi vil i hvert fald arbejde stenhårdt, som i lørdags, på at opnå dette potentiale for Annebjerg Sørende.

Jan Aggerholm

Odsherreds Sportsfiskerforening







  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post315

Udlægning af skjulesten i Annebjerg Sørende

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 27 aug, 2014 20:48
Kære medlem,

Så er der igen en mulighed for at gøre et aktivt stykke restaureringsarbejde for at hjælpe den vilde havørredbestand i Odsherred.

Lørdag den 6/9 2014 skal der lægges 24 m3 skjulesten ud i Annebjerg Sørende, og vi starter kl. 9.00 om morgenen.
Stenene vil på forhånd være lagt ud langs vandløbet, og skal derfor "bare" det sidste stykke ud i renden.
Medbring praktisk tøj, arbejdshandsker, godt humør samt en solid madpakke.

Foreningen vil være vært med morgenkaffe samt en formiddags "basse".

Vi mødes på parkeringspladsen v/ Skaverupvej kl. 09:00.

Tilmelding og yderligere information hos Jan Aggerholm på tlf. 3079 5462.

Vel mødt - den første lørdag i september smiley







  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post311

Sommerfest!

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 29 jul, 2014 10:54

Kære medlem

Dette er en reminder om, at den årlige sommerfest er nært forestående, og en opfordring til at deltage i dette enestående arrangement, som finder sted lørdag den 9. august 2014 i klubhuset.

Traditionen tro står menuen på helstegt pattegris med tilbehør samt øl, vin og vand efter behov. Alt sammen for kun kr. 150,-.

Tilmelding hurtigst muligt til toastmaster Søren Clement på tlf. 21 73 94 08.

Vi glæder os til at se dig.

Vel mødt



  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post310

Nattur 4-5. juli 2014

FangstrapporterOprettet af Erik Nybro Olsen 07 jul, 2014 09:14

Det var en herlig tur syntes Finn og jeg. Det var det fineste vejr man kunne ønske sig til en nattur og tilmeldingen var da også rimelig: Finn, Kalle, Danny, Niels Erik, Philip, Casper og jeg selv.

Korshage var allerede godt besat da vi ankom kl. 20.00, så vi måtte "nøjes" med en anden plads, her blev da også set fisk og mistet nogle, en enkel horn blev dog landet, blot for at blive sat fri igen.

Men mørket sænkede sig pølserne som Niels Erik havde fremskaffet blev spist, nu var det tid til en lille en på øjet syntes man, dog ikke undertegnede som reagerede med at sætte en muddlerflue på og vupti efter ganske få kast var der fast fisk(der er næsten ikke noget der er mere underholdene end have fisk på når det er mørkt) selv om jeg gav flere råb ingen reaktion, men Danny vippede dog med øjelåget da han så den. Jeg syntes dog hvis der er en er der vel flere og jo minsandten om der var en til i næste samme størrelse og nu var jeg pludselig ikke alene, med et var der fem fiskere mere og søvnen blev afblæst, Casper var taget hjem.

Herefter blev der fisket igennem (og sikke en solopgang)og med to fisk på land.

Her skulle vi så have taget hjem så jeg kunne få en flaske vin til foråret, men Finn ville det anderledes . Han skiftede flue og fik turens flotteste på 55 cm. og 1,650 kg. Mine var på 46 cm. 1,100 kg. og 48 cm. 0,950 kg.

Tillykke til os alle for en helt utrolig flot nat med sol ned/opgang den fås næsten ikke bedre.
Måske ses vi igen til næste år.

Karl Erik Mikkelsen

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post309

Makrelfestival

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 20 jun, 2014 17:34
Det kan ikke siges for tit: I år afholdes mesterskab i makrelfiskeri her i Odsherred.

OSF er med som arrangør, og du har mulighed for at deltage enten med egen båd eller på foreningsturen den 24. august. Alle oplysninger om makrelfestivalen finder du ved at klikke her.

Det bliver en kæmpe begivenhed,så kom og deltag, eller bare kom og kik på alle de aktiviteter, der foregår i Havnebyen i løbet af de de to dage.

Skal du med på foreningsturen så husk lige tilmelding senest den 1. juli, se turprogram.

Opdater din kalender og gå ikke glip af denne begivenhed smiley

Knæk & Bræk














  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post306

Ændringer til makrelturen

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 16 jun, 2014 20:04
Kære medlem!
Makrelturen er forkortet en time, hvilket har reduceret prisen til kr. 350 mod oprindeligt kr. 400.

Der sejles ud kl. 05.00 og båden med alle makrellerne er tilbage i Havnebyen kl. 13.00.

En anden vigtig ændring er tilmeldeldingsfristen. Du skal tilmelde dig senest 1. juli, og det vil sige inden for de næste 14 dage.

Find alle de andre oplysninger om turen i Turprogram på www.o-s-f.dk.

Knæk & Bræk



  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post305

Weekendtur til Sejerø for juniore

JunioreOprettet af Erik Nybro Olsen 06 jun, 2014 14:50
Kære juniormedlem

Her er mulighed for at komme ud og fiske to døgn ved noget af Odsherreds bedste fiskevand. Det sker på en ekstraordinær weekendtur til Sejerø, som finder sted den 3.-5. oktober.
Se mere om turen og hvordan du tilmelder dig på hjemmesiden, www.o-s-f.dk.

Knæk & Bræk







  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post302

Rapport fra vandplejeudvalget

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 02 jun, 2014 22:19

Yngeludsætninger i Odsherred 2014

Mandag den 26. maj nåede vi endnu en milepæl i vandløbsarbejdet her i Odsherred. Der blev der nemlig udsat havørred yngel for første gang i Odsherred. Det drejede sig helt præcist om 2800 styk yngel, som stammer fra efterårets elfiskeri i Tuse Å og Elverdamsåen.

Ynglen blev udsat på baggrund af DTU AQUA´s anbefalinger samt biologisk vejledning fra biolog Peter Henriksen, Limno Consult. Selve finansieringen af yngel er sket via fisketegnsmidler. Udsætningerne blev foretaget i Annebjerg Sørende samt i Ådalsbækken ved Asnæs.

Ideen med udsætningerne er, at ”Kick- starte” havørred bestanden i disse vandløb. Der er i tilknytning til begge vandløb, foretaget udsætning af smolt her i foråret. I de to vandløb bliver der foretaget vandløbsrestaurering med udlægning af gydegrus, skjulesten samt sikring af frie opgangsmuligheder. Disse tiltag skulle gerne resultere i, at vi om et til to år vil se en markant stigning af gydefisk i de to vandløb. Og på sigt skulle det også give sig udslag i, at vi får et markant bedre kystfiskeri efter vilde ørreder, der har sine rødder i Odsherred.

I den nærmeste fremtid vil vi i foreningens vandløbsplejegruppe arbejde videre med færdiggørelsen af restaureringsarbejdet i Annebjerg Sørende. I starten af juni måned får vi besøg af Jan Nielsen, DTU AQUA, som vil rådgive os og Skov- og naturstyrelsen om hvorledes man bedst restaurerer en skovløbsstrækning. Vi forventer og håber, at den praktiske udførelse af restaureringsarbejdet vil ske i september måned i år.

I sensommeren skal der desuden udsættes ½ års fisk i Gærde Å.

I forbindelses med etableringen af de nye vandråd, er vi blevet bedt om at komme med forslag til handlingsplaner frem til 2021. Vi har allerede afgivet vores bud på indsatser til de vandløb, der har deres udløb til Isefjorden. Om ikke så længe kommer turen til vandløb med udløb i Kattegat og Sejerø bugten. Her skal vi også komme med nogle anbefalinger til indsatser frem til 2021.

I begge disse vandråd sidder Rune Hylby, som repræsentant fra Danmarks Sportsfiskerforbund, og varetager vores interesser. Mange vil kende ham for hans store arbejde i TØS i Holbæk samt som medlem her i OSF. Vi har en god dialog med Rune, så jeg er sikker på, at der vil komme masser af nye projekter, som i sidste ende vil gavne havørredfiskeriet langs Odsherreds kyster.

Har du lyst til at deltage i vandløbsarbejde, skal du være mere end velkommen. I vores udvalg, vil der i den kommende tid være brug for alle frivillige kræfter til at skrive ansøgninger, komme med input, fotografere, skrive her på blog, søge sponsorer osv. samt til rent fysisk at være med i arbejdet med at kaste sten og grus i vandet dvs. vandløbsrestaurering.

Håber at vi ses!

Hilsen

Jan Aggerholm

Vandløbspleje udvalget







  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post301

Odsherreds Ørreddag

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 19 maj, 2014 23:30
Odsherreds 1. Ørredag finder sædvanen tro Kr. Himmelfartsdag. Klik ind på hjemmesiden www.o-s-f.dk og se regler for tilmelding og præmielisten.

Vel mødt
Knæk&Bræk



  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post298

Hornfiskepokal

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 08 maj, 2014 20:58
Den årlige konkurrencen om foreningens Hornfiskepokal finder sted på søndag den 11. maj.
Ønsker du at deltage i denne altid hyggelige foreningstur, skal tilmelding ske til Casper Jacobsen senest fredag den 9. maj. Se alle detaljer i turprogrammet på hjemmesiden, www.o-s-f.dk.

Knæk&Bræk

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post294

Undersøgelse af havørreder i Isefjorden

MedlemsinfoOprettet af Erik Nybro Olsen 25 mar, 2014 20:55
Kære medlem

Der er nyt stof på hjemmesiden. Gå på www.o-s-f.dk og se presemeddelelsen om en fremtidig undersøgelse af havørreder i Isefjorden. I denne finder du også linket til TV2's omtale af undersøgelsen, som blev sendt den 21. marts.

Knæk&Bræk

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post284
Næste »