Fiske-blog

Fiske-blog

Del med dine fiskevenner

Hvad som helst

Odsherreds Ørreddag

MedlemsinfoOprettet af Niels Møller Hansen 14 okt, 2014 13:18

Man kan vist godt sige at vejret artede sig pænt på vores ørreddag. Dog kom der lidt regn tidligt på morgenstunden. Vinden lagde sig en smule op ad dagen; og da indvejningen startede kunne alle nyde det glimrende opholdsvejr,og et fint traktement udendørs.

Havørreder var der på mange af vores kyststrækninger. Jeg hørte om mange genudsatte fisk under målet. Men 8 havørreder var store nok til at de måtte lade livet. Lars Juel fangede hele 4 stk. hvoraf den største på 1200 gr. renset og 52 cm. blev største fisk Og blev dagens vinderfisk.

Rasmus Olesen fangede 2 ørreder hvoraf største på på 960 gr. og 48 cm. fik en anden plads.

Nicolai Jeppesen fik en tredie plads for en ørred på 900 gr. 47 cm.

Kasserer Karl Erik Mikkelsen fik en fjerde plads for en ørred på 45 cm. og 895 gr.

3 af fiskene blev fanget på flue; mens Nicolais blev fanget på blink. 3 af fiskene blev fanget i Sejerøbugten. Mens Karl Eriks blev taget på nordkysten.

Min egen indsats på dagen begrænsede sig i deltagelse ved indvejningen. Jeg nød samværet med jer alle, og håber i fremtiden at der er brug mit engagement i klubben. Tusind tak.

nimh





  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post319