Fiske-blog

Fiske-blog

Del med dine fiskevenner

Hvad som helst

Vågmær

FangstrapporterOprettet af Karl Erik Mikkelsen 13 nov, 2014 10:03

Hej

Jeg var tirsdag d. 11/11 14 ude at fiske på nordkysten v. Rørvig, her så jeg hvad jeg først troede var et stykke plastic der lå et stykke ude i vandet.

Det viste sig dog at være en død fisk, jeg fik den på land og tog et billede og lod den ligge.

Jeg havde en mistanke om, at det kunne være en sildekonge. Da jeg kom hjem googlede jeg den og mente stadig det var en sildekonge. Jeg sendte noget tekst og et billede til Jørgen Stoltz (Silva Danica), som sendte det videre til Keld Hauge NVpro, stadig var der usikkerhed.

Keld Hauge sendte det videre til Peter Rask Møller Zoologisk Institut, han siger at det er en vågmær, som er i familie med sildekonge.

Jeg og Jytte var senere derude, her var mågerne i gang med at dele byttet, så de sidste billeder er ikke så gode. Jeg kom tilfældigvis forbi dagen efter, her var alt væk.

Mvh. Karl Erik.



  • Kommentarer(1)//blog.o-s-f.dk/#post328

Skansehage

FangstrapporterOprettet af Steffen Skovgaard 10 nov, 2014 07:35

Var i lørdags en tur ved Skansehage samme med Brian Sarto og hans søn Oliver. Det blev til 5 gode skrubber og en ising, der var fisk til alle og vi havde en dejlig formiddag ved vandet.


Alle fisk fanget på skalrejer og sildestykker tæt på land. Det er ikke sidste gang vi tager derop og nyder et par timer i godt selskab og med en dejlig natur oplevelse.

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post327

Efterårstorsk

FangstrapporterOprettet af Erik Nybro Olsen 29 sep, 2014 20:49
I søndags drog jeg på en lille formiddagstur til Veddinge Strand. Lørdagens kraftige vind var taget af, og den kom lige fra sydvest. Ønskevejr. Der gik da heller ikke mere end et kvarter, så sad den første ørred på krogen. Højst 25 cm lang, så ud kom den igen.

Det gav optimisme og koncentrationen steg. Der gik da heller ikke lang tid, så var der bid igen. De første små ryk gav indtryk af endnu en lille ørred. Men pludselig begyndte der at komme træk i linen efterfulgt af flere små udløb. Den er helt sikkert over målet, tænkte jeg, men ingen desperat plasken i vandoverfladen, som ellers er typisk for en havørred. Den huggede langt ude, og det blev en spændende fight med op og nedjustering af bremsen. Da den kom tæt nok til at kunne skimtes i vandet, var næste indtryk en farvet ørred. Tidligt ganske vist, meeen. Så afsløredes endelige fiskens sande identitet. En torsk. En af de mest sjældne fisk - i hvert fald for mig - på denne lokalitet. Sidst jeg fange torsk i den størrelse, på strækningen mellem Høve og Ordup Næs, kan dateres til starten af 80'erne.


Den var på 1,32 kg renset. Flot fisk, og den kom selvfølgelig med hjem.

Når man i gamle dage fangede torsk var det sjældent, at det kun blev til én, men sådan forblev det i søndags. Der blev dog fange én havørred mere, denne gang lidt større, 33-35 cm. En frisk lille pjosker, der gav lidt fight.

Alt i alt en dejlig fiskeoplevelse, som ikke kun hjembragte en god fangst, men også en fornyet optimisme om, at der nu igen kan fanges både torsk og havørred på de gamle fiskepladser i Sejerøbugten.

Knæk & Bræk






  • Kommentarer(1)//blog.o-s-f.dk/#post316

Weekendtur på Tissø

FangstrapporterOprettet af Rene Drewes 09 sep, 2014 21:21

Det har længe været et ønske at komme en tur på Tissø, en af Danmarks største søer.

Da DSF så gav 5 vestsjællandske foreninger, inkl. Odsherred, mulighed for at booke en jolle, blev det pludselig muligt.

Første udfordring var at skaffe en påhængsmotor. Næste udfordring var at jeg gerne ville have mine to gode venner, Anders og Morten, med. De er ikke medlemmer i en af de fem foreninger, som har adgang til søen. Det hele endte med to nye medlemmer til Odsherred Sportsfiskerforening, og Morten og Anders skaffede en påhængsmotor.

”Vi skal da overnatte et sted” sagde Morten. Så derfor blev der booket et shelter hos Fugledegård på vestsiden af søen. Altså skulle vi en hel dag på Tissø lørdag, sove i shelter og så på søen igen søndag. God plan!

Vi mødtes kl. 07:00, hoppede i jollen og tøffede stille og roligt ud på søen i det gode solskinsvejr med vind i håret. Vi var spændte, men uden de store forventninger fra dybet af den store sø… Vi dørgede lidt rundt den første 1½ times tid, uden at kende til søen og mærkede intet. Vi besluttede at sejle ind på det lave vand omkring aborreholmen. Det viste sig at være en god beslutning. Højtrykket var over os, og aborrerne stod højt i vandet og gav en masse aktion! Det var en god forløsning at mærke fisk. Masser af aborrer. Flest små, men også gode eksemplarer. F.eks. en god aborre til Morten:

Bum! Pludselig hang der en tung ”aborre” for enden af Anders’ line… Det stod hurtigt klart at den første gedde var på krogen. En god fisk på 2-2,5 kg. med masser af kondition! God fight, smil på læben og en nænsom genudsætning.

Det gode fiskeri fortsatte omkring aborreholmen, og Anders fortsatte et fantastisk fiskeri med masser af aborrer, og endnu et "Bum". Denne gang en rigtig god gedde der gav flex på klingen! "Den her er god" lød det fra Anders. Efter en rigtig god fight med 5-6 udløb mod bunden kom en flot gedde i båden. 5,2 kg!

Vi forsøgte efterfølgende at affiske et større område, med resultat i næsten ingen kontakt til fisk. Der måtte da være andre steder at finde dem... Uden større held, holdt vi et hvil i båden og fik lidt frokost.

Vi returnerede til et spot vi havde haft held med tidligere på dagen. -og det var et godt valg... Morten fik et tungt hug... Det var nok ikke noget, den fulgte bare med ind. Men pludselig blev den stående nede i dybet. Den fik et stille pres fra Morten, og så skal jeg ellers love for den stak af! Morten fik den stille presset op til overfladen og så stak ned i dybet igen. Flere gange! Det resulterede i et par våde sportsfiskere, der fik et ordentlig pjask fra halefinden. Den store fisk kom i båden, og blev målt til 8,5 kg! Det store smil fyldte nu hele ansigtet. Ny PR til Morten, TILLYKKE!

Hen af eftermiddagen besluttede vi at prøve andre områder på søen, og var derfor en tur rundt langs østsiden og nede syd på. Gode hug og et par fine eksemplarer af aborrer kom i båden i det sydlige område.

Vi sejlede retur mod roklubben, og længtes efter at slappe lidt af efter en god lang dag i båden. Vinden var for stærk til at prøve de vestlige områder af, så det må blive en anden gang.

Dagen sluttede med en flot solnedgang, og ren hygge ved bålet.

Søndag morgen, var helt stille, på nær den regn vi vågnede til. Regnen aftog så småt, og vi begyndte at gøre klar til en halvdagstur i båden.

Ud til aborreholmen med fangstgaranti. Men lavtrykket havde formentlig sendt aborrerne ned i dybet, så det var ikke mange hug vi fik... Vi afsøgte igen området og fandt heldigvis et par gode gedder!

Så var vi i gang igen! -skal jeg lige love for...
Jeg fik et rigtig godt hug fra en stor fisk som gav nogle gevaltlige rusk med hovedet. Jeg fik stille presset fisken mod båden, men kunne slet ikke presse den op i vandsøjlen. Den stod helt stille. Lidt mere pres, og den kom endelig til syne for en kort bemærkning inden den stak af igen. Det gentog sig et par gange, indtil den valgte at svømme direkte ind i nettet i endnu et flugtforsøg. Jeg var hurtigt klar over at også jeg skulle slå min egen PR med denne fisk. 8,25 kg. viste vægten, og jeg var glad! Nej, lykkelig!

Resten af turen stod på dørgning, som resulterede i endnu flere gedder i båden. Ikke enorme gedder, men 2-3 kilos fisk, som gav en god fight.

Fantastisk weekend!
12 timer i båden lørdag gav omkring 60 aborrer i alle størrelser og 10 gedder mellem 2 til 8,5 kg.
4,5 timer i båden søndag gav omkring 20 aborrer i alle størrelser og 12 gedder mellem 1,5 til 8,25 kg.

Gedderne i Tissø har en fantastisk kondition, og giver en fight for livet! Det er en fantastisk oplevelse. De større aborrer er nu heller ikke at kimse af...

Alle fisk blev nænsomt genudsat, og ingen måtte lade livet.

Tak til DSF, og de 5 foreninger som har et godt samarbejde om fikseriet i Tissø!
Tak til de mennesker der får det til at lykkedes, så vi engagerede sportsfiskere kan få vores drømme opfyldt!

Selvom man er træt efter sådan en weekend, så har man på en eller anden måde fået ladet batterierne op med ren lykke, når man kan være sammen med vennerne om vores fælles interesse for fiskeriet.

Knæk og bræk derude venner!
Vi ses i vandkanten.

Med venlig hilsen.
Rene Drewes og de to nye i klubben.



  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post313

Nattur 4-5. juli 2014

FangstrapporterOprettet af Erik Nybro Olsen 07 jul, 2014 09:14

Det var en herlig tur syntes Finn og jeg. Det var det fineste vejr man kunne ønske sig til en nattur og tilmeldingen var da også rimelig: Finn, Kalle, Danny, Niels Erik, Philip, Casper og jeg selv.

Korshage var allerede godt besat da vi ankom kl. 20.00, så vi måtte "nøjes" med en anden plads, her blev da også set fisk og mistet nogle, en enkel horn blev dog landet, blot for at blive sat fri igen.

Men mørket sænkede sig pølserne som Niels Erik havde fremskaffet blev spist, nu var det tid til en lille en på øjet syntes man, dog ikke undertegnede som reagerede med at sætte en muddlerflue på og vupti efter ganske få kast var der fast fisk(der er næsten ikke noget der er mere underholdene end have fisk på når det er mørkt) selv om jeg gav flere råb ingen reaktion, men Danny vippede dog med øjelåget da han så den. Jeg syntes dog hvis der er en er der vel flere og jo minsandten om der var en til i næste samme størrelse og nu var jeg pludselig ikke alene, med et var der fem fiskere mere og søvnen blev afblæst, Casper var taget hjem.

Herefter blev der fisket igennem (og sikke en solopgang)og med to fisk på land.

Her skulle vi så have taget hjem så jeg kunne få en flaske vin til foråret, men Finn ville det anderledes . Han skiftede flue og fik turens flotteste på 55 cm. og 1,650 kg. Mine var på 46 cm. 1,100 kg. og 48 cm. 0,950 kg.

Tillykke til os alle for en helt utrolig flot nat med sol ned/opgang den fås næsten ikke bedre.
Måske ses vi igen til næste år.

Karl Erik Mikkelsen

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post309

Regnbuer på morgentur til Vest Sj.

FangstrapporterOprettet af Lars Juel Hansen 08 sep, 2013 07:15
Hej Fiske-blog

Igår var jeg sammen med fiskekammerat på en fiskeplads der ligger syd for Asnæs. Her var der godt med regnbueørreder inde under land efter et udslip for flere uger siden.

Se hele historien her på min blog:

http://seatrout4you.com/2013/09/07/fiske-date-med-buer-i-vest/

Tight lines

Lars Juel Hansen

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post259

"Bomber" fluefisker på varanger-halvøen

FangstrapporterOprettet af Lars Juel Hansen 01 sep, 2013 08:05
Så er jeg kommet tilbage fra årets "far-tur" til nordkalotten. Det blev til en lidt længe fangstrapport/historie.

Link:
http://seatrout4you.com/2013/08/26/bomber-fluefisker-pa-varanger-halvoen/





Tight lines

Lars Juel Hansen

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post258

Odden 18 august !

FangstrapporterOprettet af Bjarke Østerlund 18 aug, 2013 20:29
Oddentur d. 18 august

Vi var 2 både som tog på makreltur idag. Da der var lovet hård vind fra syd, var planen at fiske inde under land.

Vi startede ved 6 tiden, og kom i havn igen ved 13 tiden. Resultatet var meget tilfredsstillende, 4 mand fangede 44 makrel, med den største på 780 g, fanget af Casper, og en havørred på ca 1 kg, også fanget af Casper.

Tak for en god tur til Peter, Steffen & Casper

Hilsen Bjarke Ø. Knudsen

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post257

Havørreder overalt !

FangstrapporterOprettet af Lars Juel Hansen 17 apr, 2013 08:08

Hej Fiske-blog

Havde en feriedag der blev brugt på lidt fiskeri:-)

På turen løb jeg ind havørreder på alle tre pladser jeg besøgte. Det var både den åbne kyst og i fjorden. Så det er bare at komme afsted hvis du planer om at fange havørreder:-)

Link til rapporten:

http://seatrout4you.com/2013/04/16/10-havorreder-stemplet/

Tight lines

Lars

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post250

En rigtig Sildeæder

FangstrapporterOprettet af Erik Nybro Olsen 09 apr, 2013 22:43
Valdemar Svensson har indsendt en fangstrapport på endnu en udbytterig fisketur.

Se den på hjemmesiden under Fangstrapporter->Privatture eller bare på forsiden af

http://o-s-f.dk

Knæk & Bræk

Erik

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post249

5 fjordfisk på eftermiddagstur

FangstrapporterOprettet af Lars Juel Hansen 09 jan, 2013 21:53

Godt Nytår - første tur til fjorden i 2013

Kender i den fornemmelsen at der må være fisk der venter på dig i fjorden:-)

Det var den fornemmelse jeg havde ved middagstid på arbejdet. Heldigvis havde jeg mulighed for at tage lidt tidligere hjem og prøve lykken i en af de kendte fiskepladser i den sydlige del af fjorden. Da jeg kom til pladsen var kun en enkelt fisker og vandet var helt fladt.

Som altid holder jeg øje med overfladen da ørrederne ofte kommer til bryde overfladen når ”tumler” rundt . Min egen lomme-teori er at de tager børsteorm som nogle gange kommer tæt på overfladen.

link til hele fangstrapporten er her: http://seatrout4you.com/2013/01/09/5-fede-pa-land-pa-forste-fjordtur-i-2013/

Tight lines

Lars

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post241

Fjordfisk - i lav vandstand

FangstrapporterOprettet af Lars Juel Hansen 29 dec, 2012 17:32

Rygterne om gode fangster i fjorden var løbet ind på telefonen. Der var taget en del fine blankfisk mellem 1-2.5 kilo i bunden af Isefjorden. Nogle af fiskene havde børsteorm i mundvigen så det nok værd at overveje at have en børsteorms-imitation med i æsken...
Se fangstrapporten her: http://seatrout4you.com/2012/12/29/ekstrem-lav-vandstand-men-stadigvaek-havorreder/

Godt Nytår fra Kobberbassen:-)

Lars Juel Hansen

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post240

Flot steelhead fra fjorden!

FangstrapporterOprettet af Lars Juel Hansen 11 nov, 2012 16:15

Hej Forum

Søndag morgen var der planlagt fisketur til Isefjorden sammen med gutterne. Den sydelige del af fjorden var vores første “kobberbasse-stop”. Der var allerede flere fiskere på pladsen selvom der stadigvæk var mørkt. Lige pludselig var der fisk helt indee under land og Danny nappede et par havørreder med den største flot farvet på 1+ på kobberbassen....

Se fangstrapport på: http://seatrout4you.com/2012/11/11/flot-steelhead-fra-isefjorden/

Tight lines

Lars

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post237

Glemsom, knækket stang og 1,7 kg sølvtøj med hjem

FangstrapporterOprettet af Lars Juel Hansen 19 okt, 2012 10:16

Jeg modtog i dag denne cool fangstrapport fra Steen Grandal og hans søn Simon Bue Grandal som havde været på Nordkysten sidste weekend.

Nyd historien herunder:

Simon og jeg var taget til Liseleje søndag morgen. Simon havde faktisk glemt alt sit eget grej, samt min bedste ekstrastang hos en af sine venner, som har en båd i Esrum sø. Derfor følte han at det var lidt kikset, at han skulle bruge en gammel Shimano stang af de allerførste kulfibertyper. Den var noget tykkere end den han normalt bruger. Han havde heller ikke noget fangstnet, og det reservehjul han brugte, fandt han ud af ikke længere havde automatisk stop ved træk i snøren, da vi havde rigget til på kysten.

Men sådan var de;...............

Se historien her http://seatrout4you.com/2012/10/18/glemsom-knaekket-stang-og-17-kg-solvtoj-med-hjem/

Tight lines

Lars:-)

  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post233

14 ørreder på hotspot i fjorden

FangstrapporterOprettet af Lars Juel Hansen 13 okt, 2012 19:02

ENDELIG er der kommet rigtig gang i fjorden. Regn og rusk – bedre fiskevejr bliver det ikke når vi siger efterår. Kender du den fornemmelsen at skulle på arbejde og det sydlig vind men heldags-regn. Det kan være lidt øv når man så hører at kammeraterne har nappet fisk..................

Se hele historien på : http://seatrout4you.com/2012/10/13/14-orreder-pa-hotspot-i-fjorden/

Kobberbasse hilsner


Lars Juel Hansen



  • Kommentarer(0)//blog.o-s-f.dk/#post231
Næste »